Gilling Travel DNA
Gilling Travel er et lille personligt rejsebureau, som skræddersyer unikke rejser til familier, par og grupper. Vi er et niche rejsebureau, som er specialiseret i øen Zanzibar og fastlandet Tanzania. Håndplukkede hoteller, private villaer, autentiske oplevelser og personlig rådgivning kendetegner alle rejser.
Mit virke som rejsearrangør
Jeg er Camilla Gilling og er stifter af Gilling Travel. Min eventyrlyst har altid været stor, og jeg har rejst i det meste af verden. For 15 år siden satte jeg mine første fodspor på Zanzibar. Jeg husker følelsen indeni, som var en følelse af, at jeg havde været der mange gange før. Øen er magisk. Sidenhen har jeg arbejdet med flere lokale sundhedsprojekter igennem mit arbejde i en NGO. I dag bor jeg størstedelen af året på Zanzibar med min lokale kæreste, Natty. Jeg elsker at have fingeren på pulsen i alt hvad der rører sig fra nye hoteller til lokalsamfundet.
Alle hoteller er helt særlige og håndplukkede med personlighed. Små boutiquehoteller, villaer, lodges og teltcamps. Steder hvor jeg selv har prøvet sengene, spist morgenmaden og mærket energien.
Det er min fornemmeste opgave at kreere rejser og ture ud fra jeres drømme, ønsker og behov. Mit store netværk, viden og kendskab til lokalbefolkningen gør, at du trygt kan læne dig tilbage og nyde en unik og uforglemmelig rejse.
Lad os gøre dine rejsedrømme til virkelighed.
Camilla